Venstre i Aarhus Byråd

Venstres 5 politiske spor

1. Grøn omstilling, erhverv, arbejdsplads og innovation

2. Kulturområdet

3. Børnefamilieområdet

4. Social- og ældreområdet

5. Et oplandsfokus

Aarhus d. 19. november 2025

Bünyamin Simsek træder ud af Venstre

En enig byrådsgruppe i Venstre har valgt at stoppe samarbejdet med Bünyamin Simsek. Det sker efter et ekstraordinært gruppemøde, hvor der ikke længere er tillid til byrådsmedlemmet.

Politisk leder Christian Budde udtaler: “Jeg vil gerne takke Bünyamin Simsek for den store indsats, som han har ydet for Venstre i Aarhus Kommune siden 2002 både som byrådsmedlem og politisk leder. Jeg er ærgerlig over, at vores veje skal skilles, men jeg må samtidigt konstatere, at der fra min side ikke længere er tillid til, at Bünyamin Simsek fremadrettet vil udvise den nødvendige samarbejdsvilje. Der venter Venstre et stort og vigtigt arbejde frem mod kommunalvalget næste år, og der er brug for at Venstres hold står samlet og stærkt.”

Fratrædelsen træder i kraft fra dags dato, og Bünyamin Simsek vil ikke længere være en del af Venstres byrådsgruppe i Aarhus Kommune.

Byrådsgruppen


Venstres byrådsgruppe består af de valgte kandidater fra Venstres liste til kommunalvalget. Hvis valgte byrådsmedlemmer fra andre partier ønsker at skifte til Venstre, kræver det at en vælgerforening i kommunen ønsker at optage pågældende som medlem. Byrådsgruppen er Venstres politiske ansigt i kommunen.

Byrådsgruppen opgaver:

  • Arbejde på at gennemføre Venstres handlingsprogram, der er vedtaget af Venstres medlemmer forud for kommunalvalget.
  • Fastlægge Venstres holdning til sager, der skal behandles i byrådet.
  • Være i dialog med Venstres medlemmer og organisation om Venstres politiske linje i byrådet.
  • Orientere Venstres medlemmer og organisation om beslutninger, der er truffet/skal træffes i byrådet.
  • Igangsætte og deltage i politiske udviklingsprojekter sammen med Venstres medlemmer.
  • Synliggøre Venstres kommunalpolitiske synspunkter i medier m.m.
  • Medvirke til medlemstegning.
  • Medvirke i valg og folkeafstemninger.

Byrådsgruppen konstituerer sig selv og træffer beslutning om indstilling til sager, der er på byrådets dagsorden.

Byrådsgruppen har ansvaret for at organisere arbejdet i byrådsgruppe og f.eks. udarbejde en forretningsorden for arbejdet i byrådsgruppen.

Byrådsgruppens medlemmer står til ansvar overfor Venstres medlemmer, der har opstillet dem på Venstres liste, samt overfor de vælgere, der har stemt på Venstre og på de enkelte byrådsmedlemmer.

Hvis man bruger et billede fra det private erhvervsliv, kan man sige, at byrådsgruppen er direktionen, der står for den daglige drift; kommuneforeningen svarer til bestyrelsen, der har kontakten til direktionen, medlemmerne er aktionærerne og vælgerne er kunderne.

Byrådsgruppen